EU's institutioner

EU´s institutter

·       EU’s institutioner

Ministerrådet

Det er Ministerrådet, der tager beslutningerne i EU - sammen med EU-Parlamentet.

Hvilke ministre der deltager i Ministerrådets møder, afhænger af, hvad der skal tales om. Hvis emnet f.eks. er fiskeri, er det den danske fødevareminister, der deltager. Rådet består af én minister fra hvert land.

Ministerrådets har til opgave at vedtage EU´s love.

Stemmefordelingen i ministerrådet er lavet på den måde at hvis man er et stort land. Så har man flere stemmer f.eks. hvis man er frankrig så har man 29 stemmer. Men hvis man er danmark så har man kun 7 stemmer.

Nogle af ministerrådene er vigtiger end andre. Det vigtigste råd er rådet for stats- og regeringschefer, også kaldet Det Europæiske Råd. De afholder møder hver 3. måned, hvor man fastlægger de overordnede retningslinjer for EU. Formanden kaldes EU's præsident, landene skiftes til at være formænd.

Europa -Parlamentet

Europa-parlamentet blev også kaldt for EF-parlamentet i år 1971-1993 og træder sammen i både Strasbourg som er hovedsædet og Bruxelles hvor det daglige arbejde foregår såsom gruppemøder og udvalgsmøder.

Sammen med Rådet danner EU-parlamentet den lovgivende magt i Europa. Sammen udgør de den højeste lovgivende organ i EU.

Hvor mange pladser er der i Parlamentet:

Der er 753 pladser i Parlamentet, Danmark har besiddet 13 af dem siden den 7. juni 2009.

Hvordan er Parlamentet opbygget:

EU er et enormt system, der er bygget op af forskellige institutioner. Den vigtigste institutioner er Ministerrådet, Europa - parlamentet, Europa-kommissionen, Det Europæiske Råd og EU-domstolen. Hver institution har sin egen rolle og opgave.

Hvor mange pladser har landene i Parlamentet:

Medlemsstater	Befolkning  (1)   (i mio.)	% af EU-27 befolkning	Pladser indtil 2009	"Nice"   (2)      2009-2014	Forslag fra EP (3)   2009-2014	Forskel (4)
Tyskland	82,438	16,73%	99	99	96	-3
Frankrig	62,886	12,76%	78	72	74	2
United Kingdom	60,422	12,26%	78	72	73	1
Italien	58,752	11,92%	78	72	72
Spanien	43,758	8,88%	54	50	54	4
Polen	38,157	7,74%	54	50	51	1
Rumænien	21,61	4,38%	35	33	33
Holland	16,334	3,31%	27	25	26	1
Grækenland	11,125	2,26%	24	22	22
Portugal	10,57	2,14%	24	22	22
Belgien	10,511	2,13%	24	22	22
Tjekkiet	10,251	2,08%	24	22	22
Ungarn	10,077	2,04%	24	22	22
Sverige	9,048	1,84%	19	18	20	2
Østrig	8,266	1,68%	18	17	19	2
Bulgarien	7,719	1,57%	18	17	18	1
Danmark	5,428	1,10%	14	13	13
Slovakiet	5,389	1,09%	14	13	13
Finland	5,256	1,07%	14	13	13
Irland	4,209	0,85%	13	12	12
Littauen	3,403	0,69%	13	12	12
Letland	2,295	0,47%	9	8	9	1
Slovenien	2,003	0,41%	7	7	8	1
Estland	1,344	0,27%	6	6	6
Cypern	0,766	0,16%	6	6	6
Luxembourg	0,46	0,09%	6	6	6
Malta	0,404	0,08%	5	5	6	1
EU-27	492,881	100,00%	785	736	750

Hvad er parlamentets opgaver:

Ved traktatændringerne i 1986, 1991, 1997, 2000 og 2007 gav man Parlamentet gradvis mere indflydelse på EU's beslutninger. Langt de fleste af EU's love skal således nu vedtages af både Rådet og af Parlamentet. Parlamentet er altså nu en slags lovgivende magt på linje med Ministerrådet i de fleste sager.

Hvis interesser varetager medlemmerne af Parlamentet

Da man oprettede EF i 1957 var det meningen, at Parlamentet skulle være et rådgivende organ. Når Kommissionen havde udarbejdet et forslag, skulle man høre Parlamentets mening, inden Rådet traf en beslutning. Parlamentet havde altså ingen stemmeret, og kunne heller ikke fremsætte lovforslag.

Hvor ofte er der valg til Parlamentet

Det består af folkevalgte politikere fra alle EU's lande. De vælges ved direkte valg i de enkelte lande, hvor der afholdes valg hvert 5. år, sidste valg var i juni 2014.

Hvilke partier opstiller i Danmark til Parlamentsvalget

De danske medlemmer som opstiller i Europa-parlamentet er:

• Dansk folkeparti
• Socialdemokraterne
• Venstre
• Socialistisk folkeparti
• Det Konservative folkeparti
• Folkebevægelsen mod EU
• Radikale venstre

EU Kommissionen

Hvordan vælges en kommissær

Når en kommissær bliver udnævnt kræver det at Parlamentet godkender dem.  Der bliver udnævnt en kommissær fra hvert medlemsland, dvs. der er 28 kommissærer i EU  kommissionen. Det er medlemslandenes regeringers pligt at udvælge en kommissær, ofte bliver det en tidligere minister.

hvilke områder arbejder Kommissionen med

Kommissionen er den “udøvende magt”

Kommissionen er den eneste der må komme med forslag til nye love.  Kommissionen kan ikke vedtage lovene, det er parlamentet og Rådet der skal dette, dog skal kommissionen få lovene ført ud i livet når de er blevet vedtaget. Hvis mindst 14 af de 28 kommissærer er enige i forslaget til den nye lov, sendes det videre til Rådet og Parlamentet.  Kommissionen holder også øje med om EU’s regler bliver holdt.

Kommissionen står for EU’s daglige drift, dvs. gennemførelsen af lovene og forvaltningen af EU-midler.

hvad er en kommissærs opgave

Hver kommissær har forskellige områder, fx er den danske kommissær Margrethe Vestager, og hendes fagområde er konkurrence. Da Conni Hedegaard var den danske kommissær fra 2009 til 2014, havde hun fagområdet klima.

hvem er Kommissionens formand og hvad er hans opgaver.

Den nuværende kommissær formand er Jean-Claude Juncker, han er udnævnt af det Europæiske Råd, formanden leder EU kommissionens arbejde og er sit eget lands kommissær.  

EU-domstolen

Eu domstolen består af 28 medlemmer, altså en repræsentant fra hvert land som er med i eu.  hvor han/hun er blevet udpeget af landets regering, og sidder i eu domstolen i 6 år.  nogle af deres vigtigste sager er traktatbrud og fortolkning sager

Hvis man snakker om et traktatbrud, bliver landene  indkaldt til en slags domstol, som på en måde minder om en ganske normal danske måde retssagen bliver gennemgået på.

Luxembourg er deres normale arbejdsplads