Det indre marked

Det indre marked

I 2012 blev man i EU enige om at modernisere "Det indre marked". Det kan I læse meget mere om på følgende sider:

• hvad går fornyelsen ud på?

Fornyelsen er blevet lavet, da dele af det indre marked aldrig blev sat i værk i flere lande, derudover er den teknologiske udvikling også medvirkende til at der krævede en opdatering.

Den går ud på at man opstiller 12 prioriterede aktioner, inden for fire hovedområder:

Som er

Fuldt integrerede netværk:

Kunne f.eks. være at åbne jernbanetrafik yderligere for konkurrence mellem udbydere i forskellige EU-lande. og at forbedre kvaliteten og sænke omkostningerne ved togrejse.

osv.

(og ar forbedre sikkerhed for flytrafikken)

Stimulering af mobilitet for personer og virksomheder.

Forbedring af iværksættere og virksomheders adgang til likviditet.

Forbedring af second chance for entrepreneurs, som hjælper med forebyggelse mod konkurs .

Støtte til den digitale økonomi.

Støtte til ehandel gennem mere effektive betalingstjenester.

Øget brug af digital bogholderi i den offentlige sektor.

Styrkelse af iværksætteri og forbrugerbeskyttelse.

Alle EU-borgere SKAL have adgang til en betalingskonto i et pengeinstitut.

• hvilke konsekvenser har det for EU's borgere?

Opdatering af EUs regler for fallit. Forbedring af ‘second chance for entrepreneurs.

Dette kunne gøre at de flest eu borgere kommer til at give meget støtte til måske uubrugelige projekter, som ikke ville kunne lade sig gøre

støtte ehandel.

det vil resultere i flere arbejdsløse, og flere butikker begynder og lukke med tiden, hvilket gør at de nuværende små shoppinggader begynder at gå fallit, og dermed ville de enkelte gader begynde og se kedelige ud osv.

.

EUs indre marked

Allerede i 1957 var det et mål for EF/EU at danne et stort indre marked (fællesmarked ), hvor tjenesteydelser, varer, kapital og arbejdskraft kunne bevæge sig frit mellem landene. Dog var der hindringer for den frie handel, men i 1990'erne fik man for alvor sat det indre marked på skinner. Baggrunden for det indre marked I midten af 1980'erne bestemte EF at gøre noget ved handelhindringerne. Man vedtog derfor i 1986 med EF-pakken, at man skulle skabe et stort fællesmarked og det projekt kaldte man så for Det indre marked hvor man satte en frist frem til 1993. Meningen var at fjerne alle hindringer der bremsede den frie handel mellem landende.

Det indre marked blev tilføjet i forbindelse med udvidelsen af Rom-traktaten også kaldet "Europæiske fælles akt" (EF-pakken) i 1986. Det indre marked er baseret på princippet om den fri bevægelig på tværs af grænserne hvor tjenesteydelser, varer, kapital og arbejdskraft frit kan bevæge sig i EU.

Dog var der hindringer for den frie handel, men i 1990'erne fik man for alvor sat det indre marked på skinner.

For at fremme den frie bevægelse i EU satsede de på harmonisering og gensidig anerkendelse.

Harmonisering:

Man bruger udtrykket 'harmonisering', når man laver ensartede regler. Når noget 'harmonerer', vil det sige, at tingene passer sammen. I dette tilfælde er det alle EU-landenes regler, der skal passe sammen. I praksis er det sådan, at man i Ministerrådet fastsætter de overordnede krav til produkterne. Herefter sætter man så nogle eksperter til at udarbejde de mere detaljerede, tekniske krav.

Gensidig anderkendelse:

Hvis et produkt således er lovligt og godkendt i hjemlandet, skal det også kunne sælges i andre EU-lande. Man har også gjort en indsats for at fremme handelen med tjenesteydelser. F.eks. har man gjort det lettere for banker og forsikringsselskaber at etablere sig i andre EU-lande. De kommende år vil man især satse på at indføre fælles regler og standarder for servicesektoren.

Det Indre Marked - fordele og ulemper

Fordele

- Økonomiske fordele

- Lettere at udnytte stordriftsfordele, når hele EU bliver et stort marked

- virksomheder kan købe større maskiner og producere i større mængder. Dette giver lavere omkostninger og billigere varer.

- Øget konkurrence vil gøre det svære for de ineffektive virksomheder at overleve.

Ulemper

- Mange lande bruger stadig handelshindringer i stor stil. Fx: Frankrig og Tyskland.

- Nogle lande er bagud med hensyn til at få indført direktiverne om det indre marked i deres egen lovgivning.

- Kritikken lyder på at EU blander sig for meget.